Hvilken rugbrødsform er bedst?

En rugbrødsform er ikke bare en rugbrødsform, der findes nemlig mange forskellige modeller og materialer, og det er meget forskelligt, hvad vi hver især bedst kan lide at arbejde med. 

Bagning af rugbrød er en disciplin og en kunst i sig selv - og det bliver tit noget meget personligt, og noget, hvor vi har fundet frem til vores egen stil igennem flere års eksperimenter. Der findes meget forskelligt bageudstyr, og der er ikke uvæsentligt, hvilket udstyr vi bruger. 

Herunder finder du fordele og ulemper ved de forskellige typer af rugbrødsforme, du kan købe i dag, og du får inspiration - find mere bageudstyr her.

Klassisk rugbrødsform i aluminium 

Den klassiske og professionelle rugbrødsform i aluminium er altid et hit og en sikker vinder i køkkenet. 

Aluminiummaterialet giver en god skorpe og er let at arbejde med. Formene i aluminium fås i flere afstøbninger og med forskellige overfladebehandlinger - for eksempel kan du få en rillet model, der sikrer en bedre luftgennemstrømning. 

Rugbrødsforme i aluminium har en god antislip belægning - ofte i et teflon materiale. 

Rugbrødsform i blik

Denne ældre version af en metalbrødform er modellen der går forud for aluminiumsformen. 

Brødformen i blik har samme fordele som andre metalforme, men er en tungere model sammenlignet med aluminium. Den har desuden ikke samme niveau af brugervenlighed eller anti-slip, og den er dermed sværere både at arbejde med og at rengøre. 

Rugbrødsform i træ

Brødforme i træ bliver mere og mere populære og med god grund. Disse flotte rugbrødsforme giver en mere blid varme til brødet, og påvirker dermed aromaen på en anden måde, end de klassiske metalforme. 

Rugbrødsformen i træ kan fås i mange forskellige former og farver. Der findes desuden håndlavede versioner, der har et meget eksklusivt look. Rugbrødsforme i træ er flotte at have stående i køkkenet - disse forme har du ikke lyst til at gemme væk i et skab.

Man skal være opmærksom på, at rugbrød bagt i en form af træ ikke må bages ved mere end 200 grader, da træet ikke kan tåle højere temperaturer.

Rugbrødsform i silikone

Formen i silikone er en moderne og praktisk rugbrødsform, der har en masse fordele. Den er ultra nem at rengøre, og den er praktisk at opbevare og tager ikke meget plads. 

Dens ulemper ligger i, at den kan have svært ved at holde formen på brødet, hvis man vælger at lade det hæve i bageformen - hvilket vi gerne gør, når vi bager rugbrød. Derudover skal man være opmærksom på, at også denne form har en max temperatur på 240 grader. 

Rugbrødsform i keramik

Den keramiske rugbrødsform er endnu en klassiker - og ofte en lidt dyrere version. Denne rugbrødsform kan holde til meget høj varme, og har en lækker overflade, der nemt slipper brødet efter endt bagning. Keramikformen er et flot kvalitetsprodukt, der pynter i køkkenet, og giver gode brød. 

Den er mindre praktisk i håndteringen, end for eksempel formen af silikone er, da den er tungere og har mindre godt greb. 

Hvilken rugbrødsform er bedst? 

Det er meget svært at afgøre én gang for alle, hvilken rugbrødsform der er bedst - det er individuelt og kommer an på den enkelte opgave. 

Nogle vil sværge til den keramiske form, hvor andre til hver en tid vil bruge en form af silikone. 

Som med alt andet bagning så har vi en opskrift og en fremgangsmåde - og herfra har vi vores egen foretrukne stil. Og hvilken rugbrødsform der er bedst, det afhænger af, hvilken stil du har. 

Hertil er det desuden individuelt, hvilke egenskaber, der er vigtige for os. Hvis du går op i praktik og effektivitet, så er silikoneformen sikkert en favorit. Hvis det visuelle vægter, så er formen af keramik et godt bud. Og er du den, der gerne vil "nørde" smag og aroma, så er træformen klart at foretrække. 

Kunsten at bage

Bagning af rugbrød er en kunst i sig selv, og vi kan bruge timer på og dage på at bage det perfekte brød. Og her er det som bekendt ikke kun opskriften, der betyder noget - det er din fremgangsmåde, den tid du bruger, og de virkemidler og redskaber du benytter. 

Det gode brød findes i den perfekte balance mellem ingredienser, tid og bageudstyr - og når du har fundet den balance, så ved du hvilken bageform der er den bedste i dit arrangement - bageformen kan nemlig ikke stå alene. 

Menu
Top